DANSK HAVEBRUGS HISTORIE FRA MIDELALDEREN OG TIL I DAG

 

Valdemars tiden var et afgørende vendepunkt for Danskernes fædrelandshistorie og i særdeleshed for havebrugets udvikling i Danmark.

Kong Valdemar og ikke mindst Biskop Absalon der ikke blot var bannerføre på slagmarken, men også når set dreje sig om indførelsen af havebrug i klosterhaverne.

Frankrig besad på dette tidspunkt den højeste kultur i Europa og øvede på mange måder en stor indflydelse på danske forhold, såvel  politisk som på det kulturelt.

På den tid var der i den daglige franske levemåde stor anvendelse af frugt og grøntsager.

Datidens Munke her i norden sværgede derimod til fedt flæsk og andet godt sul, samtidig med at de nød udsigten til at få tildelt et stykke af Valhallas evighedsgris Sæhrimmer. Det var kun nødtvunget de kunne fravige sulet for en omgang søbekål.

Men at der kom nye tider her i Norden, det skyldtes Biskob Absalon og han ungdomsven Vilhelm .

Vilhelm stiftede han bekendtskab med under sit studieophold i Paris omkring år 1150 – 1155.

Absalon var indskrevet på den videnskabelige højskole og var den første kendte danske elev på denne skole.

Højskolen var knyttet til Genova klostret og herved skabtes kontakten til den stivsindede Vilhelm, der som ungt menneske var trådt ind i den hellige Viktors Munkeorden. Inden for denne orden opnåede han flere forskellige tillidshverv.

Vilhelm var en meget principfast personlighed og fik derfor megen anerkendelse for sin lærdom og evner.

Han var dog også kendt for at være en stridbar person, når det drejede sig om fastholdelse af klosterreglerne i al deres strenghed , men han er også beskrevet som en dygtig person, der heller ikke skånede sig selv.

Vilhelms stivsindethed afskrækkede ikke hans nordiske studiekammerat fra at nære store planer for studiekammeratens fremtid.

Absalon mente at stivsindet snarere måtte gøre ham velegnet til et virke hjemme i Danmark hos de hårde halse som Danerne var.

Fra Paris drog Absalon hjem til en glorværdighed fremtid i Danmark. Ungdomsvennen Prins Valdemar var blevet enekonge og hanselv besteg bispesædet i Roskilde. Absalon lod ikke vente længe på sig inden han sendte bud til Paris med en indbydelse Til sin studiekammerat om at tage ophold i Danmark.

Man har ikke nogen steder kunne finde noget om hvad der stod indbydelsen , men et er sikkert , det er, man har givet  Vilhelm et tilsagn et betydningsfuldt fremtidigt arbejde hvor han har følt det som et kald at påtage sig hvervet med at kultivere denne ru og hårde folkestamme i nord.

Det er nedskrevet at Vilhelm ankom til Danernes hovedø den 15 august 1162 ,han ankom sammen mes tre af sine landsmænd og ordensbrødre.

Ifølge beretningen blev han i Ringsted modtaget af øens højeste verslige og gejstlige myndigheder, Kong Valdemar og Biskop Absalon.

Dette møde har en meget kort varighed, hvorefter  Vilhelm sammen med sine rejsefæller begiver sig til Eskilsø som er en holm i Isefjorden.

Her lå den klosterbygning som skulle være Vilhelms hjem. Bygningen var omgivet af egeskov og frodige enge

Selv om klostret udefra tilsyneladende så ud som et velfungerende fællesskab, skulle det snart vise sig at det langt fra var tilfældet de seks munke som var på stedet da Vilhelm ankom  levede et liv som er gået over i historien som det mes amoralske på de tider.

De tog fra sig af sulefadet afholdte sviregilder, drikkelag, dans o endnu værre verslige glæder. Det før så ansete Sankt Thomas Kloster var sunken til at være en kalket grav.

Vilhelm der af Absalon var blevet udnævnt til Abbed, svigtede ikke sin ven og overordnedes forventninger.

Men havde Vilhelm ikke haft Biskoppens fulde opbakning i sit arbejde med at få det lille klostersamfund på ret køl, ja så var han ikke lykkedes med dette.

De sydfra kommende klosterbrødres kostvaner støttedes også af Kirkens fasteregler, som i den grad virkede fremmende på havedyrkningen.

Hver af de havedyrkende klosterbrødre kunne med rette føle sig som Adams sønner, vores stamfar nævnes nemlig som den første urtegårdsmand

De ny tider i Klostret med den udvidede brug af grøntsager i den daglige kost fremkaldte da også her på Eskilsø en voldsom modstand, hvilket blandt andet førte til at Vilhelm ligefrem blev truet på livet af de lokale munke.

Vilhelms tre landsmænd kunne ikke stå for dette pres hvorfor de snart forlod Eskilsø og rejste hjem til Frankrig.

Men Abbed Vilhelm holdt ud og gjorde op med munkenes anfægtelser og påbegyndte anlæggelsen af klosterhaven eller urtegården.

Det fortælles at haveanlægget i løbet af få år har gjort Eskilsø Kloster velforsynet med grøntsager  og snart var der sket en omlægning af munkenes kostvaner og hele munketilværelsen i det lille Koster. Alt dette var sket under Vilhelms årvågne  omhu.

I løbe af de 15 år Vilhelm var p Eskilsø og styrede Klostret har urtegårde som sagt været velforsynet med grøntsager.

Da Eskilsø ofte var truet af oversvømmelser og der heller ikke var mere plads for udvidelser af urtegården gav Biskop Absalon tilladelse til at nedlægge klostret.

Der blev i stedet opført et nyt Kloster i Æbelholt i Tjæreby  sogn, her i Æbelholt Kloster levede 25 ordensbrødre og mange fremmede kom og spiste ved Abbed Vilhelms bord.

Til Æbelholt  hørte også en stor rigt bærende frugthave det fortælles at Vilhelm havde indforskrevet et stort antal pode kviste fra Paris til udvikling af frugthaven.

Abbed Vilhelm nåede at virke i Danmark . ca. 40 år.

Han døde den 15 april 1213, hans mangeårige ven Biskop Absalon  var afgået ved døden få år tidligere.

Begge var nået en høj alder og de havde begge arbejde i Kirken og Folkets interesser.

Mens de levede havde Ærkebiskoppen været øverst på rangstigen, men i døde blev dette ændret. Da paven i året 1224 meddelte at han efter mange indstillinger og nøje prøvelser havde givet   Vilhelmus Abbas plads blandt de hellige mænd.

Herved blev han havebrugets Helgen

Selv om der ikke er stof at hente om Vilhelm som havehelgen. Så er det et faktum, at han er en af de først navngivne personer som har fremmet vores hjemlige havedyrkning.

Inden reformationen var der også en del haver uden for klostrenes mure, og efterhånden blev der også anlagt haver ved landets slotte og herregårde, her dyrkede man ikke alene de gamle kulturplanter me4n også de grøntsager som munkene havde bragt med sig og dyrket i klosterhaverne.

Med Reformationens indførelse blev mange af landets  klostre nedlagt, enten blev de overtaget af Kronen eller overgik til privat eje., de fleste haver blev herved videreført, mange blev endda udvidet og det menes at munkene er reformationen blev ansat som urtegårdsmænd under de nye ejere, således at de på den måde kunne videregive den store viden som de besad vedrørende havebrug.

Under Christian den 2 hentedes der Hollandske bønder5 til landet de skulle dyrke grøntsager p Amager op igennem de næste par hundrede år viste både adelen og kongehuset stor interesse for såvel frugtavl som dyrkning af grøntsager.

mange frugttræer blev importeret fra udlandet.

Allerede så tidligt som i 1800 tallet var man herhjemme i Danmark påbegyndt dyrkning under glas.

Efter at havebruge i en periode havde stået i stampe, begyndte man nu at dyrke tomater som indtil da var blevet betragtet som prydplanter, for si man mente at plantens røde fugter var giftige.

En anden køkkenurt som fandt plads i de almindelige køkkenhaver Rabarberplanten der skal tilføjes at plante dog var dyrket op igennem middelalderen men det var som lægeplante.

I nutidens haver dyrker man stort set de samme afgrøder på friland som man dyrkede tilbage i tiden, de er nu blot ved intensiv forædling blevet bedre til at klare sig i vores klimatiske  miljø.