Kapitel 3
I dette afsnit nærmer de sig mit Barndoms rige >> Bellinge << som i Vikingetiden blev kaldt >> Balders enge << De historikere som i en bog har beskrevet sognets historie, har dog ikke fundet frem til denne beskrivelsen af stednavnets oprindelse til trods for alle de fund af danefæ som er gjort i netop i dette sogn det være sig såvel fra ældre bronzealder som fra vikingetiden … det mest opsigtvækkende fund er Bellingenøglen fra netop Vikingetiden. Bellingenøglen der blev fundet i 1880 og er dateret til (ca. 900 e.Kr.).
Nå vi skal videre på vores rejse med Queen Mary!
Sulten begynder så småt at melde sig – vi finder kortet frem og planlægger middag på Kratholm. Ude i horisonten dukker Bellinge Bro allerede frem og vi sætter farten op.
Hvor er sult dog en energisk arbejdsgiver. Længe før vi når broen og landevejen må vi af og trave igen Åen er nylig blevet renset og store brune bunker af dynd og siv dækker begge åbredderne.
Fra broen og hen til Kratholm kan vi sejle igen – det er et kort stykke. Men vi kravler ombord for at ankomme standsmæssigt.
Værten Skovlund Johansen står i haven tager imod. Han smiler til os, men da han hører vi forlanger varm mad, falder ansigtet tilbage i et pinefuldt udtryk, der vistnok skyldes en stor indpakket brandbyld i nakken.
Han henviser os til køkkenet – men kvinder er uberegnelige – de har ingen middagsmad.
Det er de slet ikke indstillet på o.s.v. Resultatet var måske blevet bedre hvis Hvidhjelm var gået derop., han er mere charmerende.
Vi efterlader Queen Mary ved anløbsbroen og begiver os ad landevejen op mod Bellinge Kro ,vi lagde vejen om ad kirkevejen så fik vi lejlighed til at beskue den smukke middelalderkirke som stod der og knejsede ,man var i fuld gang med at kalke den.
Sultne er vi og efterhånden også lidt trætte. Det er en brændende middagshede, og støvede som et par ægte landevejens sønner ankommer vi til kroen. Inde fra storstuen lyder høje Hurra råb. Han skal leve – Han skal leve.
Værten Anton Hansen har fødselsdag, og det halve sogn fejrer den. Vi bænker os undseeligt i den tilstødende stue, efter lang tids forløb lykkes det at henlede en af serveringspigens opmærksomhed på os.
Vi bestiller bøffer og øl., det varede meget længe og bøfferne er meget små.
Hvor ser vi mennesker forskelligt på tingene, medens jeg har besluttet ikke mere at komme på Bellinge kro, lejer Hvidhjelm den 17. juli en Villa i Bellinge, og flytter derud med kone og børn bare for at blive inviteret med til kroværtens fødselsdag næste år.
Da vi forlader kroen , vælger vi turen ned krobakken og om igennem den søvnige landsby , vi går rask til, da vi jo skal videre mod syd.
Queen Mary ligger og venter på os ved anløbsbroen.
——–oOo——–
Inden jeg går videre med beretning om de om Knud og Pouls tur.
Vil jeg lige fortælle at mine tanker fulgte dem vejen tilbage til Kratholm og Queen Mary.
Da de forlod kroen, passer de forbi Brugsen hvor Olaf Bech er uddeler hans hustru Ester og Olaf har 2 børn Elsebeth og Preben skråt overfor bor familien Greve som har en dreng ved navn Erik. Jeg husker Erik som lidt af en opfinder og kan huske vi legede med noget som lignede et minitærskeværk.
Det næste hus som de to ungersvende passere er huset hvor vores Vognmand Harald Pedersen og hans kone Rosa bor sammen sønnen Bent Erling ,vognmanden har en stor Citroen med tre klapsæder bagved forsæderne på grund af benzin mangel er bilen selvfølgelig monteret med en Gengasgenerator.
De vandrer videre og kommer forbi villaen på hjørnet, denne villa indeholder en af byens viktualieforretninger Maren Frimand, har både en datter og en søn, Hans er jævnaldrende med min med min storebror.
På hjørnet overfor ligger Skrædder Nielsens forretning her er der også et par børn Blandt andet Birgit. Vandrefuglene er nu nået hen til skolen og Passere radio og cykelforhandler Marius Larsens forretning Hustruen Ester har brødudsalg med brød fra Aktiebageriet inde i Odense. De har sønnen Erling.
Turen går videre i den varme middags sol og snart passeres byens anden viktualieforretning. Forretningens indehaver Ellen har en datter som heder Tove.
Ret efter passerer de forbi Murermester Rasmussen her er der to børn Leo og Birgit sidstnævnte er jeg faktisk lidt småforelsket i.
I det sidste hus som de passere bor Mælke forhandler, øldepotindehaver samt fritidsmusiker Kristian Pedersen ham og hans hustru har sønnen Knud Erling.
Når jeg skriver det sidste Hus, så skyldes det det faktum at de omtalte børn jeg nævner er mine skole og legekammerater.
Nå vi skal videre på vores færd op ad åen
Tilbage til odysseen
Da vi kommer tilbage til Kratholm og fortæller Skovlund Johansen om de små bøffer, betror han os, at hans kone ikke turde servere øllebrød og pandekager for os – hun mente ikke at det var fint nok. Vi sidder og sludre sammen i hans hyggelige have – han fortæller mig om Monte Carlo, og jeg fortæller ham om Paris han byder på is med likør – og vi siger tak til. –
Det var et festligt billede dette sidste glimt af Traktørstedet og Dyreparken Kratholm. Skovlund Johansen står på den blomstrende eng.
—-oOo—-