MARTS

 

Mandag den 2.

Dagen startede med regn fra morgenstunden og det var et lidt råt vejrlig temperaturen lå klokken 7:05 på 2,1 graders varme, her klokken 17:20 er der tørvejr, temperaturen ligger på 6,5 graders varme der er en svag sydvestlig vind.

Formiddagen blev brugt til en indkøbstur til Bilka, turen blev også lagt forbi deres plantecenter da jeg manglede at indkøbe røbede ,karse og gulerodsfrø samt marværter. Da  vi kom hjem pottede jeg 2 stk. ipomoea Bona Nox samt 1 stk. Reed Pecotin, det er jo en af ulemperne når man sår forskellige frø i samme minicap, nede i planterummet kunne jeg konstatere at kartoflerne allerede har flotte spirer men temperaturen i rummet er også ideel.
________________________________________

Søndag den 8.

Her ved udgangen af den første grå uge af marts har der ikke været meget forår i luften. Temperaturerne har kun ligget mellem 3 og 5 graders varme og solskinnet har som sagt ikke været det mest fremherskende, men vintergæk, erantis og de øvrige forårsløg bryder alligevel nu langsomt frem af den kolde muld. Juleroserne er også sprunget blomst i den forløbne uge.

Den forløbne uge er brugt til reparation af Rosernes espaliere samt klargøring af køkkenhavens højbede.

Højbedene er nu overdækket med plastfolie , klar til at blive taget i brug til sæsonens første kartofler og øvrige tidlige grøntsager.

I drivhuset er det gjort klar til at videreudvikle årets tomatplanter.

________________________________________

Mandag den 9.

Selv om det blev en dag med meget lidt sol og en del byger , så blev det i dag at jeg startede  forårssæsonen for alvor her i kolonihaven Sommerlyst. Jeg var i haven først på formiddagen . jeg havde taget lægge kartoflerne med derned. På baggrund af at temperaturen i kælderrummet er steget meget på det sidste, har kartoflerne udviklet spirene hurtigere end de har gjort tidligere år. Men da havens højbede var blevet klargjort med gødning i sidste uge og de samtidig var blevet overdækket med plastfolie, ja så blev det i dag at kartoflerne skulle i jorden.

 

Til dette arbejde bruger jeg min løgplanter da den er yderst effektiv at arbejde med, og den giver den fordel, at alle kartofler bliver anbragt i samme dybde.

Årets tomatplanter er nu også sat ned i drivhuset for at udvikle sig, da det kniber med lyset her hjemme i kælderen.

Tirsdag den 10.

Ved dagens start klokken 6:26 var det holdt op med at regne, det var overskyet og næsten vindstille. Temperaturen ligger på 3,7 graders varme, og barometerstandenvar1001,6 hPa.
Dagens Vejrudsigt for Østjylland kom til at ligne gårsdagens da man også i dag forventede regn og haglbyger, først på dagen ville det blive noget overskyet, men i løbet af dagen ville der komme nogen sol , temperaturen forventedes at ligge mellem 5 og 8 graders varme og vinden vil være svag til let vestlig.
Med ovennævnte data var dagen velegnet til havearbejde, så allerede klokken 9:00 gik turen ned i kolonihaven, jeg undrede mig over at der ikke var flere som havde lyst til tage ned i deres have for at gå i gang med oprydningen efter vinteren.

Vejrudsigten kom til at holde stik da vi i løbet af formiddagen fik fik enkelte byger ,men ind i mellem var der også plads til solen, og det føles skønt når solen var fremme, da den allerede har fået meget magt.

Arbejdsopgaverne i dag bestod i oprensning af jordbær bedene, samt nedtagning af de sidste ipomoeaer. Der blev også tid til at luge et par bede i dag.

Jeg såede første hold radiser og andet hold isberger salat det første hold salat såede jeg indendørs.

Det nåede at blive en lang dag i haven, men jeg havde taget frokostkurven med sammen med en kande kaffe. Da jeg nød den medbragte mad ved tolv tiden, var der 15 graders varme i udestuen.

Jeg forlod haven ved tre tiden og på hjemvejen var jeg inden om genbrugsstationen med affald.

 

Onsdag den 11.
Hen over natten er der kommet 0,2 mm regn . Her til morgen er der tørvejr, overskyet og vindstille. Klokken er 6:30 og temperaturen ligger på 4,2 graders varme. Ved målestationen på Toustrup mark blev den laveste temperatur målt klokken 1:23, den lød på 1,2 graders varme. Barometerstandener 1009,6 hPa.
Dagens Vejrudsigt for Østjylland lovede først overskyet vejr men der vil efterhånden i løbet af formiddagen komme en opklaring med en del sol. Temperaturen ville i dag komme til at ligge mellem 5 og 9 graders varme, vinden bliver let til jævn fra nordvestlig retning.
Det endte med at blive en rigtig forårsdag ,det passede mig fint da jeg havde planlagt at dagen skulle bruges i kolonihaven . Klokken ni var jeg klar til at tage af sted . Else havde klargjort en madkurv, da det var meningen hele dagen skulle stå i kolonihavens tegn.
Der var mange kolonister som havde fundet vej ned i Haveforeningen i det flotte vejr, det glædede mig meget, for som jeg tidligere har omtalt så har der været mange haver som har ligget forsømte vinteren igennem. Det svarer jo til at man først pudser sine sommersko når man skal til at bruge dem, i stedet for at pudse og klargøre dem inden de bliver gemt væk i vinterperioden
Jeg fik repareret vore havebord, og der blev også tid til lidt snak over hækken. Jeg skul -le hjælpe min nabo Hanne med at åbne for vandet, men tilsyneladende er der knækket en ventil i hendes anlæg.
I dag fik jeg sået Blomkål og Kantlobelia samt pottet 18 stk. krybende læbeløs. Fra Ole og Dina fik jeg 20 stk. spejlæg ( CHRYSANTHEMUM AUREUM “GOLDEN MOSS” )

Jeg fik ryddet op i skuret og taget en del fra til genbrugsstationen

Dagens højeste temperaturer i drivhuset var 24 grader i udestuen nåede temperaturen op på 16 grader.

Der blev lukket ned i haven ved femten tiden, hvor jeg atter satte kursen hjemefter.
Meden jeg havde været i haven havde Else omsat den sidste sæsons høst af rabarber , brombær og solbær, til henholdsvis kompot og saft.
Så nu kan vi nyde det til der atter bliver tid til at høste ind.

 

Søndag den 15.

Ifølge metrologerne vil rigtigt forårsvejr i de kommende dage bevæge sig op over Vesteuropa , så selv om vi her i Danmark ikke helt kan gemme vintertøjet væk ,så kan man i store dele af Europa i løbet af weekenden og begyndelsen af næste uge komme til at opleve en forsmag på foråret. Men da det stadigt er koldt mod Nord vil en vinddrejning kunne sende temperaturen nedad, og meget tyder på dette vil ske, således at vi efter mandag atter får køligere vejr i Danmark.
Hertil morgen klokken 6:30 ligger temperaturen i Viby 6,7 graders varme. Det er overskyet med finregn og vindstille. Barometret står på 1011.3 hPa. Nattens laveste temperatur nåede ikke under 5,3 graders varme målt klokken 1:20 på Toustrup mark.
Jeg udnyttede formiddagen til en tur ned i kolonihaven, der var ikke mange andre kolonister som havde fundet vej ned i haveforeningen.
Dagens opgaver bestod i begyndende renovering af havens Solur. Der blev også tid til at potte Kantlobelia og Sød Peber i drivhuset ellers gik tiden med oprydning i udestuen.

Inden jeg forlod haven ven igen ved middagstid fik jeg også røget en rygeost.

 

Mandag den 16.

Dagen bød ikke på meget solskin det var nærmeste gråt i gråt og tilmed meget kølig, men jeg var i haven fra morgenstunden af. Ved ottetiden var jeg klar til at køre ned i kolonihaven. Else havde pakket frokostkurven da jeg havde store planer for dagen.
Jeg startede med at gennemgå skuret for at se hvad jeg havde af gødning. I den forbindelse blev der foretaget en kraftig oprydning således jeg kunne få plads til de ting som henover vinteren havde været opmagasineret i udestuen.
Jeg fik poleret solurets kobberskinne færdig, således det er klar til at blive malet når vi får lidt stigende temperatur.

Der blev også tid til at rette solurets sokkel da den var sunket lidt i den ene side, derefter kultiverede jeg bedene.
Efter frokostpausen flyttede jeg træmøblerne ud på morgenterrassen ,hvorefter de blev afslebet og olieret.

Resten af dagen gik med at klaret den opvask som jeg havde haft sående fra sidste uge.

Der var også tid til at fodre to af havevennerne

Jeg var hjemme fra haven ved femten tiden, godt træt efter den lange dag i haven.

 

Tirsdag den 24.
Ja disse dagbogsblade har ligget lidt underdrejet på baggrund af at der har været sært at komme ind og redigere.
Det er som foråret har holdt en pause og man må sige at den forløbne periode ikke har mindet os meget om den tiltagende globale opvarmning.
Men ind i mellem har der været dage med sol hvor man har kunnet opholde sig i haven, hvilket enkelte kolonister har benyttet til en generel tiltrængt oprydning på deres have -parceller.
Vi har selv været i gang med at få klargjort huset. Jeg har blandt andet fået vasket lofter og vægge i udestuen, og  gardinerne har været hjemme til vask. Else har nu hængt dem op igen. Stuen er forårsrengjort og næste gang gælder det køkkenet.
I køkkenhaven hviler tingene i sig selv ,men dog kan man se de forskellige planter er ved at vågne til den kommende sæson. Radiser og salat som jeg såede tidligere på måneden er så småt ved spirer frem .
Her i det tidlig forår er det mest lugning og gødskning som optager tiden i havens afsnit,
Have dammen er blevet renset op for dødt materiale, fiskene har klaret sig fint igennem vinteren da jeg havde sørget for at fodre dem godt mod slutningen af sidste sæson.
I drivhuset er der nu sat varme på, tomat samt peberplanter udvikler sig stille og rolig jeg har i den forløbne uge pottet kantlobelia, edelweiss, og krysantemum ( Golden Moss ), i går har jeg sået 12 forskellige ipomoeaer.

Torsdag den 26.
Her hvor vi er på vej ud af marts kan jeg konstater at det rent vejrmæssigt forholder sig som sidste sæson hvor vi også havde en meget ustadig marts måned med minusgrader helt hen til den 29.
I selv haven er der ikke så meget at tage sig til. Til gengæld har jeg fået renoveret udestuens tag, alle tagets dæklister har været demonteret, afrenset og påmonteret nye gummilister, hvorefter de atter er sat på plads og denne gang har jeg mindsket afstanden mellem monterings skruerne.
Havens Solur har været demonteret afrenset poleret og opmalet, så det atter fremstår som da jeg fik det til min 50 års fødselsdag.
Jeg har i den forløbne uge sået endnu et hold Ipomoeaer. Blandt andet, Morning Glory, Luteola ” Sunspot ”, Clarck Blue, Sunrice Serenade, Heavy Skarlagen og Reed og Blue Pecotin.

Fredag den 27.
Dagen startede grå, men mild, med næsten ingen vind, termometret stod klokken 6:20 på 4,2 graders varme,nattens laveste temperatur blev klokken 5:07 målt til 2,4 graders varme.
Jeg tog ned i haven først på formiddagen, dagens vejr bød både på sol og torden, og det blev også til enkelte kraftige haglbyger. Temperaturen lå dagen igennem mellem 6 og 9,5 graders varme. I udestuen sneg den sig dog op på 18 grader.
Arbejdet i haven bestod i højtryksspuling af de forskellige espaliere fuglebadet og den øvrige granit fik også en omgang rengøring da, jeg nu havde anlægget fremme, soklen til soluret blev også afrenset, så den er klar til at blive frisket op når vejret tillader det.
Kartoflerne er på vej igennem mulden, jeg har hyppet dem for at beskytte dem mod nattekulden. I drivhuset er den tidlige blomkål ved at være klar til at blive priklet ud i små potter.
Efter at havde vandet planterne i drivhuset forlod jeg haven ved femten tiden !

Tirsdag den 31.
Her på månedens sidste dag lader det til vi er på tærskelen til foråret temperauren her ikolonihaven har dagen igennem ligget mellem 9 og 12 graders varme.
Jeg tog i haven fra morgenstunden og jeg fyldte bagagerummet med pelargonier fra kælderen , da jeg ankom til haven var jeg inde ved Arne som er en af de ældste kolonister i foreningen. Oluf var også på besøg og vi fik os en pilsner og en hyggelig sludder.
I haven var en af dagens store opgaver at udskifte vækstmediet i drivhuset jeg gravede et spadestik af . Den afgravede jord blev harpet og lagt i depot i et af højbedene, jorden indeholder meget granulat og skal siden blandes med beriget spagnum og bruges til havens mange krukker.
På drivhusets vækst bed blev der nu udlagt 10 cm. beriget spagnum og 10 cm. havemuld, derefter blev bedet kultiveret igennem.

I drivhuset har jeg efter udskiftning af jorden på vækstbedet taget tomat og peberplanterne ud af kuvøsen.
I dag fik jeg også beskåret og pottet en stor del af vores pelargonier. Dagens sidste opgave var afretning af græsplænen.