DEN FØRSTE JUL SOM FAMILIE.

DEN FØRSTE JUL SOM FAMILIE.

Året 1960 var det første år at min afdøde Hustru Else og jeg skulle fejre en Juleaften som nybagte forælder.

Efter at vi hen over sommeren havde fået os etableret os i vores første rigtige lejlighed i Sankt Pauls Gade 49. Her i Aarhus.

Vi var godt nok betænkelig, for da vi beså lejligheden, var den i en frygtelig tilstand og uden anden opvarmning end tre Besovne.

Dog havde vi igennem Elses onkel Verner fået at vide der lå en kakkelovn nede i kælderen og han lovede at være behjælpelig ved opsætning af den.

Siden fik at vide, det var et held at vores lille familie ikke var omkommet af kulilteforgiftning for ved monteringen havde Verner lagt en halv mursten ind i aftræksrøret for at nedsætte aftrækket fra ovnen samtidig manglede der ildfaste sten i indfyringsrummet.

Vi havde jo som jeg tidligere omtalt ikke mange penge at slå til søren med og slet ikke til en montør fra Morsø. Men det klarede Elses bedstemor, hun kontaktede Morsø støbegods der den gang havde en forretning i Sønder alle.

Derefter fik vi ordnet Kakkelovnen, og regningen betalte hun for os.

I forbindelse md tapetseringen af lejligheden blev der indkøbt tapet hos Hannibal farvehandel i Frederiks alle 2,50 kr. rullen.

Jeg forsøgte selv at sætte det op men uden nogen stor succes.

Men så kontaktede jeg min bror Ramus som var malermester og med en lærlings hjælp tapetserede han hele lejligheden.

Jeg havde lavet en aftale med ham om en modydelse . Modydelsen gik ud på at skaffe ham lidt kunder når han var i byen.

Så jeg satte en annonce i avisen hvor jeg tilbød opsætning af tapet og maling af træværk.

Vi havde ikke telefon men benyttede telefonnummeret i Sank Anna gades kiosk.

Når jeg kom hjem fra mit arbejde fra Langelandsgades Kaserne hvor jeg på den tid var korporal og fungerende forvalter på Kasernens Forbrugsdepot.

Ja så lagde jeg vejen forbi kiosken for at hører om der var nogle som have reflekteret på annoncen. Hvis der var nogle som var interesseret kontaktede jeg dem og gav dem et tilbud.

Det blev til fem kunder. Så brorskabet blev her i 14 dage.

Vores nye lejlighed havde ingen garderobeskab. Så der måtte jeg også være kreativ. Jeg kontaktede en tømmerhandel og fik leveret nogle masonitplader samt nogle lister.

Så i det dejlige sommervejr fik jeg nede i ejendommens baggård tillavet nogle elementer, som jeg siden samlede oppe i legligheden.

Elses nu afdøde moster Lizie der tidligere havde arbejdet som syerske ude på Linum, syede et forhæng til garderoben.

Det blev så vores første og eneste garderobe indtil vi i 1966 flyttede ind i en nybygget lejlighed på Reginehøj 25.

Hen på efteråret blev jeg kontaktet af en af opgangens andre beboere Fru Skovland.

Fru Skovland der var enke efter en Rektor på Aarhus universitet, havde været enke i mange år og var det jeg min optik vil kalde for en velstående dame.

Fru Skovland havde nøje fulgt mit arbejde medens jeg snedkererede nede i baggården.

En dag spurgte hun mig om jeg kunne være behjælpelig med at monterer låse i hendes skabe og i en stor standkiste. Det blev til låse i alt. Nu var det så heldigt at jeg kunne få alle låsetyper ved den lokale Isenkræmmer Torntoft i Frederiks alle .

Jeg syntes det var lidt af et vildt projekt. Men fru Skovland følte sig bestjålet af dem som kom hos hende i lejligheden.

Da jeg var færdig, gav jeg fru Skovland regningen over indkøbet af låsene. Jeg betragtede mit arbejde som en vennetjeneste.

Men fruen have noteret min timer ned og sagde at hun ville honorere mig for mit arbejde og spurgte mig så hvad min månedsløn var, da jeg fortalte det, og gav mig 300 kr. Jeg må indrømme at jeg blev meget benovet, at jeg blev benovet over beløbet skyldes det faktum at min månedsløn var på 640 kr.

Men som hun sagde, du havde lavet arbejdet tilfredsstillende.

Dagene gik sin gang. jeg passede mit arbejde på kasernen. Else passede sit nede ved Slagtermester Knudsen i Fredens Gade.

Vi nærmede os hastigt julen, vi havde besluttet at vi ville fejre den alene i vores lille lejlighed sammen med vores førstefødte søn John.

I begyndelse af ugen op til Jul hjalp jeg fru Skovland som på det tidspunkt var 84 år.

Min hjælp bestod i. at jeg fra Ismejeriet fragtede en blok is op til hendes isskab. ( Dengang havde vi alle i ejendommen Isskab )

Da jeg afleverede isen, spurgte jeg fru Skovland Hvordan hun skulle fejre Juleaften, hun forklarede at hun atter i år skulle side alene

grundet uoverensstemmelser i familien.

Da Else og denne aften var kommet i seng, lå vi og talte om hvor trist dette måtte være. Og vi blev enige om at jeg skulle forhøre om hun kunne tænke sig at fejrer den sammen med os unge mennesker.

Til både Elses og min egen overraskelse sagde Fru Skovland tak til invitationen.

Med hensyn til forplejningen var der ingen problem.

Vi havde fra min mor fået tilsendt en kasse, med masser af hjemmelavede lækkerier til julebordet. Juleanden havde hun fået af Slagtermesteren og der var lavet aftale med bagermesteren på hjørnet af Godhåbsgade at han skulle stege for os.

Problemet opstod da vi syntes at fru Skovland skulle have en Julegave, og det selv om vi, som tidligere omtalt ikke havde for mange penge.

Nu var gode rå dyre, men så foreslog jeg Else at hun kunne kigge på fru Skovlands tørresnor ude i gården som sagt så gjort.

Så det endte med at Else købte en natkjole til fru Skovland.

Jule aften blev en uforglemmelig oplevelse for både Else og mig samt fru Skovland efter den hyggelige julemiddag sad vi over kaffen og talte om for og nutid medens radioen spillede dæmpet julemusik i baggrunden fik fru Skovland sin julegave.

Da det blev tid til at sige godnat og Else gjorde sig klar til at hjælpe fru Skovland ned i hendes lejlighed tog fruen en kuvert op af tasken og gav den til Else med ordene JEG SIGER JER UNGE MENESKER TAK FOR I AFTEN. og tilføjede DET HAR VÆRET DEN BEDSTE JULEAFTEN I MANGE MANGE ÅR! Da vores gæst gav mig håndtryk, til farvel var der tårer i hendes øjne.

Da Else kom tilbage til lejligheden og vi åbnede kuverten lå der 1000 kr. i den.

Ovennævnte minde er et af de bedste jeg har i min erindring om en vellykket Juleaften.