Kapitel 2
Dalum papirfabrik
Foran os ligger Dalum papirfabrik der med sit sluseværk spærrer åen for al sejlads. Med en øredøvende larm sender n enkelt sluseport fossende vandmasser ud imod os. Vi lægger bi i en lille havn med rigtige cementkajer, men der er ikke sort af piger på kajen.
Båden skal op over en høj skrænt, det vil sige, den skal tømmes for al bagage. Da vi får soveposerne og provianten halet op, konstaterer vi at Queen Mary er halv fuld af vand. Soveposerne og sokker er våde. Queen Mary er et helt nyt skib stabelafløbet i foråret fra Mazantis værft og garanteret tæt, men Hvidhjelms sko er nr. 45 og hver gang vi har været i baljen, hopper vi om bord med et par spande vand.
Queen Mary lænses og bæres op over skrænten det bevirker at der kommer et par kostbare og sjældne perler til syne, det er Bogtrykkersved på Hvidhjems pande. Vi kommer i snak med en af de indfødte, en Papirmester på fabrikken. Han kunne berette at andre hvide mænd har gjort turen før os. Blandt andet har fabrikkens direktør sammen med en søn og en nevø forceret åen Tur – Retur i kano.
Vi får gjort båden klar igen og vores afbrudte rejse fortsætter. Dette allerbedste på hele turen er at vi får lært Danmark at kende under en helt ny synsvinkel, det hele bliver serveret dobbelt – og spejlbilledet er lige så smukt som originalen – træer, korngule marker og blomsterklædte skrænter på et sølvfad.
—–oOo—-