JULENS SMÅKAGER

 Brunkager

1 1/2 teskefuld potaske
1/2 dl    vand
250 gr   smør
200 gr   sirup
200 gr   sukker
50 gr     hakkede mandler
1 bæger hakket appelsinskal
1 pose brunkagekrydderi
500 gr.   Hvedemel

Tilberedning 

Opløs potasken i vandet. Smør, sirup og  sukker koges op. Rør den  opløste potaske i.
Afkøl sukkermassen i en skål til den er lunken.

Bland mandler og appelsinskal, sigtet, brunkagekrydderi og mel sammen og rør det i sukkermassen.

Ælt dejen godt og tril den til tykke stænger ( Ø 4 cm ) stil dejen køligt i 24 timer skær dejen i tynde skiver.

Afbag kagerne på en bagepapirbeklædt bageplade.

Bagetid 8 til 10 min. ved 200°

———————————————————————————————–

 

Jødekager

5oo gr   hvedemel
25o gr   smør
250 gr   melis
2 stk.     æg
1 teskefuld   hjortetaksalt

 

125 gr   mandler
125 gr   melis

1 teskefuld kanel
2 stk.     æggeblommer

Tilberedning

Smør, mel, hjortetaksalt og smør smuldres koldt sammen og æltes  derefter med  æggene til det bliver en blød og glat dej som stilles til hvile en times tid.

Medens dejen hviler skoldes mandlerne og hakkes fint
Melis og kanel blandes
Æggeblommerne piskes med lidt mælk

Når dejens hviletid er ovre udrulles denne tyndt ud hvorefter den udstikkes til runde kager ved hjælp af et glas eller en udstikker.

Kagerne sættes nu på den bagepapir beklædte plade

Jødekagerne kan stå meget tæt da de ikke flyder ud under afbagningen.

Inden afbagningen pensledes kagerne med den sammenpiskede æggemasse og de hakkede mandler og kanelsukkeret  kommes på.

Kagerne bages lysebrune ved 200°


Kokospletter

200 gr   hvedemel
250 gr   smør
250 gr   melis
165 gr   kokosmel
1 stk.     æg
1 knivspidsfuld hjortetaksalt

Tilberedning

Ingredienserne blandes sammen og udrulles til tommetykke pølser som stilles køligt i en time, herefter udskæres de i en brede af 1 cm. og sættes på den bagepapir beklædte bageplade og trykkes med en gaffel.

Kagerne afbages  ved 200° i   6 – 7 minutter.

———————————————————————————————–

Smørspecier

625 gr   hvedemel
185 gr   florsukker
500 gr   smør

Tilberedning 

Mel og flormelis blandes sammen hvorefter smørret æltes i.
Den færdige dej udrulles i 2 cm pølser, hvorefter den henstilles køligt i en time.

Den kolde dej udskæres nu i skiver i af ca. 3 mm. brede  og sættes på den bagepapirbeklæde bageplade

Inden kagerne sættes i ovnen trykkes en flækket mandel ned i kagen.

Kagerne afbages i ca. 5 min. ved 225°

———————————————————————————————–


Finskbrød

375 gr   hvedemel
100 gr   melis
250 gr   smør

Æg til pensling samt finthakkede mandler og perlesukker

Tilberedning

Mel, melis og smør æltes sammen til en blank dej.

Den færdige dej hviler koldt en times tid inden den udrulles til halvanden cm. tykke pølser, som lægges ved siden af hverandre hvorefter de trykkes let med håndfladen.

Derefter pensles brødene med det sammenpiskede æg bestrøs med de finthakkede mandler og perlesukker, brødene udskæres i en længde af 4 cm. og sættes  på den bagepapir beklædte bageplade.

Finskbrødene afbages ved 200° i ca. 10 min.

———————————————————————————————–

Vaniljekranse 

1 stk.      vaniljestang

180 gr   melis
200 gr   stuetempereret smør
1 stk.     æg
250 gr   hvedemel
75  gr   mandler blendet til mel

Tilberedning

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud  med en lille kniv og mas dem sammen med lidt af sukkeret således at kornene skilles ad.

Rør vaniljesukkeret og det stuetempererede smør sammen i en skål, rør ægget i og derefter melet og mandelmelet.

Kom den færdige dej i en sprøjtepose og sprøjt  den straks ud i kranse på en diameter af 5 cm på en papirbeklædt bageplade.

Vaniljekransene bages ved 200° i 10 til 14 min. til de er let gyldne.