Da jeg for mange år siden var hjælper ved Bleginds Idræts og Borgerforenings kræmmermarked fandt jeg under oprydningen et lille hæfte med beretning fra mit barndomsland.
Ad Aa- – – og gaa.
Er en rejsebeskrivelse om to vovehalses sommerudflugt på Odense å år 1943. Det var reklamefolkene Knud Ner og hans kollega Poul Hvidhjeml.
Bogen eller heftet udkom på Poul Hvidhjelms Bogtrykkeri i året 1944
Knud Ner giver en yderst malende beskrivelse af strabadserende og samtidigdige oplevelsesrige sejltur op ad åen til dens udspring fra Arreskov sø.
Året er som sagt 1943, og I sin indledning skriver Knud at det i grunden ikke er noget at skrive om når det drejer sig om sådan en tur op af den 50 km lange å, og som han videre beretter i krøniken, så, så de mennesker som de mødte på turen akkurat ud som dem selv.
Det som fascinerede mig ved denne Odyssé var de steder som de omtaler under turen op af åen.
Jeg vil her nævne nogle af disse steder, det første sted er Bellinge Bro som var en af barndommens bedste fiskepladser når der skulle fanges geder, samt Traktørstedet Kratholm som var et yndet udflugtssted med dans lørdag aften. Værten var på det tidspunkt Skovlund Johansen. Foruden restauranten var der også en mindre dyrepark samt en minigolfbane med tilhørende ishus.
En af min legekammeraters far havde cykelstald og bådudlejning i forbindelse med traktørstedet.
Når vi drenge hjalp i cykelstalden kunne det ske at vi fik lov til at låne en af bådene til en udflugt op af Aaen.
Knud omtaler også Bellinge Kro.
Kroen var også et vigtigt omdrejningspunkt i min barndom, da mit barndomshjem lå tæt op ad kroen. I slutning af krigsårene har vi flere gange overnattet i kroens kælder når der blæst luftalarm, når de britiske Lancasterbombefly på deres bombetogter til Dresden passerede hen over egnen
Værten hed på det tidspunkt Anton Hansen.
Da jeg sommeren 2018 besøgte min tvillingesøster Karen inviterede jeg hende med på en Odyssé, denne gang godt nok i bil, og i den udstrækning vi kunne, fulgte jeg barndommens å. På turen besøgte vi nogle af de steder som eventyrene Knud og Poul besøgte under deres færd op af åen.
Vi spiste blandt andet på Brobyværk kro hvor vi valgte deres lækre wienerschnitzel.
Odysseen afsluttedes med et besøg på Korinth station hvorfra Knud og Poul returnerede deres båd
Queen Mary og bagagen til Odense for det fantastiske beløb på 1 krone og femogtres øre.
Kapitel 1
OP AD Å —GÅ
En Odyssé ved Knud Ner.
Selvfølgelig er det ikke noget at skrive om. Hele turen var omkring 50 km, og de mennesker, vi mødte, så ud akkurat som os andre, men dels synes vi, vore kunder skulle vide, hvorfor vi ikke var ved telefonen fra den 17. juli til den 20. samme måned, og dels er vi jo reklamefolk, der er vandt til få det hele til at se mere ud af lidt mere end det er.
Jeg har boet ved Åen i 13 år – og den har været en god nabo – jeg bor nemlig lidt syd for Sorgenfris muntre kilde der med rislende sølvtoner tømmer Dalums kloaker ud i Odense Å. Vi har haft mange hyggelige aftener sammen Åen og jeg – men selvfølgelig har den også sine luner – der kan være dage hvor selv fiskene vender den ryggen men der siges, at det er Lettebæks Destruktionsanstalt, der står bagved.
Ved forårs tide – når sneen smelter, svulmer åen op. Kaad og voldsom moser den nordpå og oversvømmer moser og enge langs hele dens længde, men når feriedagen kom, svigtede jeg og tog i sommerhus eller på rejse men længslen holdt sig og i år fik jeg gjort alvor af det. – Men ærlig talt, til foråret kan den ikke dupere mig igen – selv om den sætter hele engen og min have under vand – nu kender jeg den, den har ikke noget at være stor af.
Det var stormagternes skyld, jeg fik tid til at sejle op ad Åen. Når grænserne er lukket. Sejlads på havet forbudt, cykeldæk et uartigt ord, og turistchefen siger >> Rejs ud, men ikke for langt << hvad skal man så gøre med den lille Folkeferie, ens kunder skænker en i fire dejlige danske sommerdage.
Ta ud og ro –
Det vil sige, nu må de heller det.
Medens disse linjer skrives, er der forbud mod besejling af Odens Å – Mulighederne bliver mindre og mindre, men klager ikke vi har vandbassin i haven.
Jeg skal fortælle dem lidt om sejlturen til Arreskov sø – jeg kalder den sejltur, selv om vi måtte gå det meste af vejen. Kære læser, lad mig sige det straks – ikke en eneste side, ja ikke en eneste linje vil få sveden til at perle på jeres pande – ikke et øjeblik var vi i livsfare så lad være med at skrue forventninger i vejret – der sker ingen ting af betydning i min lille Rejsebeskrivelse – jeg er reklamemand men jeg hylder Princippet – ærlig Reklame.
Det er ikke godt for mennesket at være alene – derfor er min gode ven og samarbejdspartner Poul Hvidhjem med på turen.
Som Skibsreder skulle jeg lægge fartøj til, og jeg derfor min båd R/S >> Queen Mary << ud af sin Rute – Åbo – Dyrehaven – Folketeatret og lagde den klar ved bolværket i haven – med stævnen mod Syd.
Afgangen var sat til lørdag den 17. juli kl. 07:00 dansk normaltid.
På Åbo hersker der travlhed. Køjesækken skal stoppes med landgangstøj, Bukser. Vindjakke, Sokker og Sweater. Madkassen kan kun rumme et halvt rugbrød fra Aktiebagerriet, men vi regner med at kunne anløbe fremmede havne og provianter.
Jeg har læst om søfolk, der på lange Rejser fik Skørbug grundet vitaminmangel, så vi stopper en kasse med tomater og agurker i båden. Det er bede at forebygge end at helbrede. Klokken 06:30 ankommer Hvidhjelm med Telt, Sovepose og Proviant.
Queen Mary er kun 2 ½ meter lang, men fyldig – men alligevel skal hun lastes fornuftigt, der skal meget med på en langfart. Primusapparat ( ja jeg indrømmer jeg havde en halv liter petroleum stående – men altså ikke mere nu.) det kniber med at få anbragt lasten, og teltet bringer Queen Mary ud af balance. Endelig er alt om bord – sidst men ikke mindst årer og pagaj.
Klar forude.
Hvidhjelm kapper trossen og jeg noterer mig tid og sted for afgang Queen Mary befandt sig nu i fart på 55° 23 minutter nordlig bredde 10 ° 23 minutter østlig længde med sydlig kurs – Det er gråvejr, men der er huller i skydækket og fra tid til anden bryder en solstråle igennem og forgylder tilværelsen – jeg hænger i ved årene og Hvidhjelm slider med pagajen.
Velholdte haver støder ned til Odense å. – Over rækværket hænger caprifolier og Polygonum for at de i deres forfængelighed kan spejle sig i den rindende å. – Svalerne flyver højt, vi får nok ikke regn, men vi savner mågerne.
Hårdt bagbord – åen drejer skarpt og forude blinker overfladen af småbitte bølger. – Strømmen er ualmindelig stærk, og båden presses sidelæns ind mod den højre bred, og stævnen løber på grund. Alle mand på dæk og strømperne af og hop ud.
Hvidhjelm har 2 par gamle sko med til vadesko, værsgo’ siger han jeg har laksko med til dig, du er altid så fin på det. Vi kæmper os frem mod den rivende strøm. Båden krænger over som havde den hjemve, og presser mig ned i dyndet mellem et par store sten, så vandet står op over knæene. Imedens ser en åre lejlighed til at hoppe af og sætte kurs hjemefter – Hvidhjelm er for en gangs skyld hurtig og indhenter den.
Så når vi restaurant Skoven, og kun med opbydelse af al min myndighed lykkes det at holde Hvidhjelm i båden, han bliver ved med at tale om øl.
Hvor var det godt at det var frivilligt og for vores fornøjelse at vi var på vandring midt i den kolde å. Aa, tænk hvor ville det havde været modbydeligt, hvis det var noget som vi var blevet sat til.
Omtrent henne ved den fynske landsby kan Queen Mary flyde igen, og bære. Vi kravler ombord og forsætter sejladsen.
Solen er nu kommet højt på himlen, og ikke en vind rører sig. Inde på bredden står lystfiskere stille og afventende. Vi spejder efter deres flådpropper og sejler langt uden om og i skulle se hvordan taknemligheden afspejler sig i sådan en lystfiskers øjne, når vi redder hans orm og snøre fra den evige fortabelse.
Her er lystfiskere i alle aldre, gamle hvidskæggede mænd med furede, erfarne ansigter der står og bakker på snadden, medens den fynske tobak forsvinder i tynde blå striber op mod de hvide skyer. Små drenge med en sejlgarnssnøre på en hasselkæp, men i besiddelse af den samme Engle –tålmodighed vinker til os i forbifarten. Vi har byttet plads i båden jeg sidder i stævnen og pagajer.
Foran os sejler 3 dejlige hvide Svaner sikket et forspand. Jeg sidder og tænker på H. C. Andersens historie om de elleve hvide svaner, da Hvidhjelm pludselig sønderriver hele stemningen.
La’ vær’ å spræt for fa’en jeg er helt gennemblødt på ryggen.
—————–oOo——————