DIN HAVE I MAJ

Billede 1

 

Havearbejdet generelt

 

Blomsterbuskene er en slags levende have-kalender. Af deres blomstringstid kan man aflæ se hvornår forskellige havearbejder skal udføres. Prydbusken begynder nemlig ikke art blomstre før varme og fugtighed i jord og luft er giver dem signal dertil.

Som tidligere omtalt starter blomstringen hos forsythia en gang sidst i april og det er tegn til at man kan begynde beskæringen af haveroserne.

en måned senere i midten eller i sidste halvdel af maj blomstrer kirsebær og syren. Først da kan man begynde såning af visse sarte grønsager som majs bønner, græskar og agurker.

Sår man dem tidligere , vil den kolde jord og fugtigheden få frøene til at rådne. I de allersid ste dage af maj begynder hvid og rødtjørnen at blomstre, det er nu tid til at udplante Tomater og de forspirede Dahliaknolde. Det er netop også Kirsebærtræerne og Hvidtjørnens blomstring der minder os om at vi nu kan påbegynde plantning af stedsegrønne buske og træer.

 

Arbejdet med jorden

GRAVNING:

Forårsgravningen bør være afslutte nu.

RIVNING:

Før den første græsslåning bør alle sten visne blade og grene fjernes fra plænen ved hjælp af en løvrive.

KULTIVERING:

I køkkenhaven bør den ubevoksede del holdes ren og smuldret med en håndkultivator helst en gang om ugen.

GØDSKNING:

Nyplantede vækster må ikke gødes.   Giv 30 g. svovlsur ammoniak til rododendron og andre surbundsplanter, og giv plænen  40 g blandingsgødning pr. m²

VANDING:

Stærk sol og blæst og ringe nedbør kan udtørre jorden stærkt i maj. Sørg for at vande rigeligt mindst 30 mm pr. gang denne  mængde er = 30 liter pr m².

 

Arbejdet med planterne

 

SÅNING OG PRIKLING:

Nu kan alle slags urter og blomster sås eller udprikles. Huller i græsplænen kan eftersås og den nye plæne kan også sås nu.

 

UDPLANTNING:

Forkultiverede sommerblomster og køkkenurter kan udplantes nu. Først på måneden plantes blomkål, spidskål og savojkål, senere rosenkål, rødkål og hvidkål. Porrer plantes i en udgravet rende som gennemvandes inden udplantningen. Tomatplanter på friland bør man vente med udplantningen af til omkring 1. juni, hvor der ikke længere er fare for nattefrost. Det samme gør sig gældende for dahlia og knoldbegonier.

 

GRÆSKLIPNING:

Klip ikke græsset for langt ned  ved forårets første klipninger. En god græshøjde er 4 cm. Så vil græsplanterne udvikle rødder helt ned i 40 cm’s dybde, så de bedre kan modstå tørkeperioder sener på sommeren. Hvis græsset klippes ned til 2 cm’s højde, går rødderne kun ned i en dybde af 20 cm.

 

Skriv et svar