OP – A – AA OG GAA

Kapitel 14

Et kort stykke længer fremme rager imidlertid et bolværk i en 3o–40 cm højde op over hele åløbet. Her er ingen vej udenom, bege skrænter er lodrette, så båden skal altså løftes over midt ude i åen, af med alt tøjet og løft i stævn og agterspejl. Det er første gang jeg bader i Odense å, men det er i den rigtige ende af åen Vandet er friskt og klart. Den sidste del af rejsen foregår inde i en grøn tunnel. Solen slipper ind i små tynde striber mellem de grønne blade, og fuglene leverer et herligt akkompagnement til. Helt forude stråler en et blændende hvidt lyspunkt som en prisme i en kikkert – det er søen.

Det er en vidunderlig følelse at ro ude på den blanke flade, der kaldes Arreskov sø.

Det første indtryk er blåt – bare blåt. Himlen er blå i mange nuancer, og søen spejler det hele.

 

Vi ror forbi Arreskovs Hovedbygning, som vi faktisk havde sat som tuens mål.

Nu ville det måske være passende at slutte her, men vi regner egentlig først roturen for slut, da Queen Mary bliver læsset på en jernbanevogn på Korinth station.

Henne ved Søhuse går vi i land. De første levende væsener der møder os, er rigtige bævere, fætre og kusiner til dem der lever i Canada og hos Skovlund Johansen på kratholm. Det næste vi møder er sølvræve, vi er dukket op midt Gårdejer Jens Hansen’s Pelsdyrfarm >>Gladbo <<.

Oppe ved gården er gårdmanden og en velvoksen dreng ved at pløje. Vi spørger om der er nogen som kan kører os til stationen, og beredvilligt tilbyder han os hest og vogn, særligt da Hvidhjelm fortæller ham, at han er vant til at omgå heste.

De eneste heste hvidhjem er vant til at omgås, er vistnok dem på skakbrædtet   –   så jeg foretrækker at spadsere ned til båden. For anden gang skal Queen Mary køres. Hesten er stor  – meget stor og fyrig, det er bankende hjerte, jeg betror min båd o mig selv til Hvidhjelm, men uden mindste uheld når vi stationen.

Det passer ikke at vi lever i en dyrtid, og alting næsten ikke er til at betale.

Ved de, hvad vi betalte for at Queen Mary med toget? – Én krone og femogtres   –   inclusive al bagagen   –   –   –  og det har vi puklet for i 4 dage, hvad der forhåbentligt klart fortæller, hvor meget arbejde vi gør for små penge.

Hvis vort lille skrift samtidig har fortalt dem, hvor omhyggelige vi er, og at ingen hindring bliver skyet for at nå målet, så har denne lille Bog  været en god reklame.

– en af Knuds ideer.