OP – A – AA OG GAA

Kapitel 5

Det er dejligt at sove i telt når bunden er polstret med Hø – duftende Hø. Så må de godt have alle Danmarks hotelsenge for mig.

Om det var Solen, eller karlen oppe fra gården, der vækkede os næste morgen, kan jeg ikke fortælle dem – nok er det – han stod i teltåbningen da vi vågnede. Han ville bare ned for at lade os vide at hans husbond ble’ gal’ hvis vi have spejet hans hø. Vi kunne berolige ham og sagde vi var vandt til at rydde op efter os når vi gik.

Vi har varmekaffe fra i aftes, så den kan passe sig selv mens vi kommer i tøjet og får bondens hø på stak igen. Tøjet vi har lagt ud til tørre, er gennemblødt af nattes dug, vi glemt at få det ind i teltet inden vi sov.

Farvel Vittinge – Farvel du dejlige høstak – der gav os en vidunderlig søvn og hvile – Farvel du solbrune bondekarl der gav os et nap med bagagen.  Frelskoven ligger forude – åen er dyb nok til Queen Mary, og vi er morgenfriske og oplagte. Vi stemmer i med en morgensang – O’ den vej til Mandalay o.s.v. Queen Mary gør mindst 3 knob og der står skum for boven.

 

Solen står højt på himlen, da vi når til Frelskov. Det er en af disse klare dage hvor hver detalje fremtræder skarpt – det hele ligner et bilede af Mønsted uden ramme. Der flyder store hvide og røde åkander på overfladen. Hvide drivende skyer spejler sig i åen, oppe til styrbord har vi et udstrakt engparti med heste.

Det er søndag og man kan se det på landskabet – ikke et menneske er i syne trods klokken er henved 10.

 

Når Vandstanden ikke tillader sejlads forsøges alle andre muligheder –   Hvidhjelm stager med hele sin vægt og alle sine kræfter lægger han i åren. Den knækker. Ud og gå igen – skiftevis oppe på grønsværen og ude i åen. Et sted møder vi Andefamilie med 13 æggegule Ællinger. Fatter sejler foran rolig og selvsikker, lige indtil båden er ud for ham, så flagrer han ind mellem sivene – han har tabt al værdighed, og de små skynder sig pippende bag efter.

Henne bag Lundegård kan vi skimte Nr. Broby. Klokken er eftehånden blevet ét, og vi regner med at nå Hotellet kl. 2. Hernede mellem åskrænterne er der varmt som i en bageovn.

Solen brænder, og refleksen fra vandfladen gør det dobbelt hedt. Vi går i land ved Ågård og lader det hele blive i båden undtaget fotografiapparatet og den knækkede årer, som vi gerne skulle have sat sammen igen.