MINDER FA EN SVUNDEN TID.
Ja så har jeg atter været i
gemmebogen og fundet lidt om min udflugt til Grønland.
Den 11 november 1989 rejste jeg til Grønland for at arbejde som bygningsmaler for Maniitsoq coating.
Det var første gang i midt på tidspunkt trediveårige at jeg skulle fejre bryllupsdag og jul uden for familiens kreds.
Men jeg så frem til at få opleve den Grønlandske natur og den Grønlandske Befolkning .
Men jeg var dog lidt betænkelig ved at skulle fejre julen alene uden at kende nogen deroppe. men alle bekymringer blev gjort til skamme. Ved ankomsten til Maniitsoq kom jeg hurtigt i kontakt med både de andre danske håndværkere samt nogle af den Grønlænderne.
Juleaften blev pludselig en af de helt uforglemmelige. Den blev fejret sammen med et par af byens elinstallatører man kan godt sige at vi kom i stødet. Da jeg forlod festen henad ved to Tiden kulminerede denne juleaften ved en vandretur op i noget som kaldtes stenbruddet . Her sad jeg så i den stille og stjerneklare nat. Jeg vil aldrig glemme den oplevelse med udsigt til ti tusinde stjerner.
Nytårsaften fejrede jeg sammen med firmaets lærling Vivi og hendes familie.
Siden lærte jeg tømrermester Jørgen Petersen og hans kone marie at kende, og det var smerteligt at jeg efter min hjemrejse erfarede at Jørgen var afgået ved døden.
Men det var også pigerne som startede Børnetøjsbutikken >>Miranda << en af de oplevelser som åbnede op for yderligere kontakt med byens grønlandske befolkning var en kaffemik. hos Else Pedersen.