Mandag den 8.
Torsdag formiddag var jeg i haven for at slå græsplænen, jeg nåede netop at bli ve færdig inden et kraftigt nedbørsområde passerede hen over kolonihaveom rådet og gav os 26 mm regn, den megen regn fyldte godt i havens vandtanke, således er de nu fyldt op på ny.
Jeg satte i dag mini påskeliljerne ud på deres vækstpladser, knoldbegoniaerne i bedet foran huset blev taget op og i stedet for disse, lagde jeg tulipan og påske liljeløg .
Inden jeg forlod haven gravede jeg nogle porrer og en selleri op. Grøntsagerne skulle vi havde med op til vores gamle naboer Grethe og Ole.
Fredag var vi så til frokost i Langelandsgade. det blev som sædvanen tro nogle hyggeligetimer i vore gode venners selskab, Grethe serverede tarteletter med Høns i asparges, farserede porrer, frikadeller, flæskesteg, hamburgerryg samt røget laks med slikasparges, som afslutning var der forskellige slags oste.
Som det fremgår af teksten gik vi ikke sultne i seng den dag!
Lørdag og søndag var vi i haven for at påbegynde vinterklargøringen af havehus på vej i haveforeningen havde vi købt nogle rundstykker, så vi startede dagen med et rundstykke og den medbragte kaffe.
Lørdag eftermiddag var der tid til eftermiddagskaffe hos Dina og Ole inden vi atter satte kursen hjemefter.
Søndag fik jeg beskåret lavendelhækken samt udplantet Digitalis og flyttet de 4 stk. roser som jeg havde indkøbt september.
Jeg satte den store Gunnera uden for hækken, den havde stået i sin murerbalje og ventet hele sommeren på at blive afhentet.
Else havde denne søndag taget råvarer med således at hun i udekøkkenet kunne tilberede sæsonens først portion brunkål, det blev som sædvanligt et lækkert måltid serveret med en kølig pilsner til.
Else benyttede dagens gode vejr til at få luftet havehusets dyner med mere, og derefter pakkede hun sengetøjet ned for vinteren.
I dag mandag var der atter fint vejr og vi havde den fordel at vi undgik morgen tågen som ellers har ligget tungt de foregående dage.
Gunneraen var blevet fjernet og jeg ønsker den heldige nye ejer held og lykke med den, jeg håber blot at han/ hun ved at den skal vinterdækkes.
Denne mandag startedes også med kaffe og rundstykker inden vi gik i gang med dagens gøremål. Else havde fået en del madæbler så efter formiddagskaffen påbegyndte hun tillavningen af en stor portion æbleflæsk.
Jeg selv startede med at rydde lidt op i mit skur og fik sorteret ting fra til gen brugs pladsen. Navneskiltet og husnummeret blev taget ned fra husets facade. De sidste udendørs tomater blev høstet ind, og plantesækkene blev tømt ud på højbedene. I drivhuset blev der også ryddet ud og min haveven Oluf var her for at hente en kasse Digitalis , han fik også en brovalia og en streptocarpus, Ipomo – eaerne i drivhuset blev beskåret og sprøjtet således at de er klar til at komme hjem i overvintringsrummet. Jeg fik også tømt nogle af vores mange krukker de planter som skal til overvintring blev beskåret.
Dagen i haven sluttede kl. 16:30.
Fredag den 12.
Dagen tegnede til at blive en rigtig smuk efterårsdag, så jeg besluttede mig for, at jeg ville hente min cykel hjem fra Kolonihaven i dag, så efter at vi havde spist vores morgenmåltid begav jeg mig afsted på den 3 km lange spadseretur. Der var ikke andre i haveforeningen da jeg ankom, men senere kom Jens som er en af genboerne, vi fik os en lille hyggesnak, han fortalte blandt andet at i morgen lørdag skulle han og hans kone Sys til høstfest i Jeksen hos datteren og svigersønnen. Da jeg nu var kommet i haven, slog jeg græsplænen endnu en gang selv om plæneklipperen var blevet vinter klargjort.
Vi nærmer os nu den tid hvor vi kan forvente nattefrost , hvorfor jeg så småt er begyndt at tage de mest frostfølsomme planter hjem i kælderen. Da jeg som sædvanlig havde mit kammera med tog jeg en serie billeder fra havens forskellige afsnit. som det fremgår af nedennævnte foto er en Iris som er ved at springe ud her hvor vi nærmer os midten af oktober.
Billederne her taler for sig selv. Hele haven står virkelig flot her den 12 oktober
Mandag den 15.
Dagen var meget mild temperaturen lå på 15 grader og der var solskin hele da gen. Jeg var i haven for at fortsætte med vinter klargøring af planterne inden den forestående hjemtransport. Der var flere folk i havekolonien i dag.
Ole og Dina havde tændt op for kullene i grillen, da de havde besluttet de ville havde en ribbenssteg til middag.
Jeg var inden om Gerda og Bendt for at bestille trailer til Onsdagens hjemkørsel af de sidste planter. Opholdet i haven sluttede allerede kl. 14:00, da jeg skulle hjem for at hjælpe Else med storvasken hun går jo stadig og døjer med smerter i sin arm.
Tirsdag den 16.
Dagen startede med mildt vejr, med en del sol, over middag begyndte det at reg- ne, dagstemperaturen har som et gennemsnit ligget på 13 graders varme.
Først halvdel af dagen blev brugt til redigering af billeder til mine hjemme side. Inden frokosten var jeg dog en tur nede i kælderen for at tilse de planter som er hentet hjem, jeg fik også gjort klar til de resterende planter som skal hentes hjem i morgen.
Onsdag den 17.
Dagen bød på vekslende vejrlig temperaturen lå mellem 13 og 14 grader.
Jeg var oppe og lave morgenkaffe kl. 08:00 ,og turen gik derefter til Hørning for at hente vores søn Per og hans 2 børn. Efter vi havde fået morgenmad kørte Per, Kristian, og jeg ned i kolonihaven for at hente planterne hjem. Anne blev hjem me hos Else. Da vi var færdigt med vores arbejde havde de frokosten klar.
I dag bestod frokosten af friskbagt Rugbrød med ditto leverpostej hjemmelavede fiskefrikadeller, skiveskåret flæskesteg,røget mørbrad med med røræg. Per og Kristian kørte jeg hjem klokken 15:00 . Anne blev hentet af sin mor klokken 17:00. Else tog til bankospil klokken 18:00 , jeg selv brugte en del af dagen ved computeren.
Torsdag den 18.
I det gode efterårsvejr tilbragte jeg formiddagen i haven, jeg fik fjernet Ipo moeaerne inde i udestuen.
I år vil prøve at overvintre ipomoeaen Blue Pecotee efter at jeg har skåret den tilbage. Havemøblerne blev vasket af og senere blev de sat ind i udestuen.
Havens Gerber rose blev skåret tilbage og de nye skud blev bundet til espalieret. Da jeg forlod haven ved middagstid tog jeg nogle flere planter med hjem til vinter opbevaring i kælderen. Da vi havde spist til middag kørte vi en tur for at handle ind til weekenden.
Fredag den 19.
Vi stod op til en morgen hvor vi havde fået den første nattefrost.
På cykelturen til haven nød jeg den friske morgenluft. Da jeg kom i haven fik jeg melding om at der havde været mellem 3 og 4 frostgrader, så det var en forsmag på vinterens komme. Jeg startede dagen i haven med at fotograferer nogle billeder!
Billedet her fortæller atter hvor mærkeligt havens vækster har opført sig her i kolonihaven indeværende år
Jeg startede i dag med at få de sidste planteophæng rengjort, til dette arbejde bruger jeg altid en sæbevand tillavet af krystalsæbe.
Der blev ryddet op i drivhuset og jeg fik sat mine lavendelstiklinger ud på friland. De planter som var sat ind i huset blev renset for dødt materiale, jeg havde lovet at opbevarer nogle af min haveveninde HanneRose’s plantekrukker i drivhuset da de var sat på plads, gik jeg i gang med at tage de sidste begoniaknolde op.
Dagens sidste opgaver var fjernelse af nogle, af havens sommerblomster.
Klokken 15:00 var jeg inviteret til eftermiddagskaffe hos Dina og Ole. Det var ganske dejligt at slappe af med en kop kaffe med hjemmebagt kage.
Der var 20 graders varme i deres udestue, og da jeg gik derfra en time senere kunne jeg mærke den store temperaturforskel der var, udetemperatur var kun på 13 grader, og i vindsiden betydeligt lavere .
Dagens sidste opgave var optagning af sellerierne , jeg gav Dina,og Ole en som tak for kaffe, resten blev toppet af og sat ind i drivhuset.
Klokken 17:00 pakkede jeg sammen, gjorde redskaberne rene ,hvorefter jeg be gav hjemefter.
Da jeg kom hjem ventede Else med aftensmaden , det var en portion rygende varm og veltillavet Ungarsk Gullaschsuppe.
Lørdag den 20.
Da jeg stod op klokken 07:00 kunne jeg konstatere, at vi ikke her i Østjylland havde haft nattefrost, den laveste temperaturvar nede på på 0,5 graders varme.
Efter at jeg havde spist morgenmad tilså jeg planterne i kælderen. Kl. 09:00 be gav jeg mig afsted til haven vejret var overskyet, det virkede lidt køligere end i går, på turen til haven valgte jeg i dag at køre ad Brabrandstien og krydse Viby Ringvej da der ikke er så meget trafik på dene tid af dagen.
En cykel eller spadseretur på Brabrandstien er en fredfyldt oplevelse her inden rulleskøjtefolket er kommet på benene!
Da jeg cyklede ind i havekolonien kunne jeg hører man var i fuld gang med ned lægning af de nye drænrør. I dag var det Knud Alrø og Poul Børge der arbejde på projektet sammen med gravemester Thomas.
Da de under gravearbejdet i går ødelagde vandledningen, var der ingen vand i hanerne i dag. Det skabte et problem for de haveejere som var ude og efterårs klargøre deres have, da de ikke havde mulighed for at lave dem en kande kaffe. Fra pålidelig kilde forlyder det at der vil blive foretaget reparation af vandfor sygningen på mandag.
Mit arbejde i bestod i dag i at fjerne de sidste Ipomoeaer dels fra fronten af huset, samt fra espalieret ved drivhuset. Jeg fik også fjernet nogle flere af isbe gonierne og de øvrige sommer blomster.
Som i ser er haven nu ved at være klargjort for den kommende vinter!
Søndag den 21.
Det blev atter en dejlig efterårsdag vejret bød på vekslende skydække tempe raturen nåede op 8 grader, det var et rigtigt arbejdsvejr for havefolket
Jeg tog også i dag cyklen ,og var nede i kolonihaven kl.10:00.
Da jeg havde nået meget arbejde i går, besluttede jeg at tage mig en spadseretur langs Brabrandstien. Jeg startede min tur med at tage et kig på dræningsarbej det , det lå stille i dag fordi de åbenbart er kommet i problemer med hensyn til andre ledninger, blandt andet den store ledning som leder vandet fra motorvejen og ud i engen.
På min fortsatte tur ad Brabrandstien passerede jeg have 555, hvor jeg obser verede at der tilsyneladende var kommet ny ejer. Jeg gik indenfor og bød den nye ejer Albert velkommen til haveforeningen.
Det er en meget forsømt have som her har skiftet ejer.
Vi fik os en sludder omkring haven i almindelighed og omkring beskæring af frugtræer i særdeleshed.
Som det fremgår af billedet af Albert og hans kone udstråler de både glæde ved at havde fået en have og gå på mod og vilje til at tage fat på renoveringen af den forsømte have.
Da jeg en halv time senere forsatte min tur mod Haveforeningen Sølyst fangede min kameralinse nedennævnte billede.
Da jeg passerede op igennem haveforeningen Sølyst var der meget aktivitet i haverne . Det samme gjorde sig gældende i Haveforeningen Rugholm. I vores kolonihaveområde var der næsten ingen som var i gang med vinterklargøring en. Efter den lange vandretur lavede jeg mig en kop kaffe og spiste min frokost. Herefter gik jeg i gang med at rydde op i højbedene og fjerne de sidste af som merblomsterne.
Jeg pakkede sammen klokken 14:00 og begav mig hjemefter, således at jeg var hjemme når Per kom og afleverede vores bil som han havde lånt i weekenden.