MAD PÅ BORDET.
Mor var var meget tidligt oppe på dagen og havde tændt op under vaskehusets Gruekedel, som far aftenen før havde fyldt med vand fra vandposten.
I nogle perioder havde vi ingen vand i brønden, så måtte vi ty til vores nabo Kromanden Anton Hansen.
Vi lånte et par mælkejunger og malke vognen som kunne transportere 2 junger ad gangen, så der skulle køres et par gange, inden Gruekedlen var fyldt op.
Alt i alt var det et meget hårdt arbejde at leve i trediverne og fyrrerne for en arbejderfamilie på landet, men trods alt tror jeg, vi havde det bedre end arbejderfamilierne inde i Odense.
For vi havde altid mad på bordet og tøj på kroppen!
Til opvarmning af vandet i gruekedlen anvendtes ved fra træstubbe.
Far havde lavet en aftale med en bondemand over i Fangel hvor han skulle rydde et område for træstubbe, som betaling fik han lov at tage stubbene med hjem.
Det var hårdt arbejde værktøjet var en spade, en ryddehakke et sæt jernkiler og en flækøkse.
Hjemtransporten foregik ved at han lånte en vogn og et spand heste af bonden.
Nogle dage før selve Slagtedagen havde mor klargjort saltkarret til de dele af grisen som skulle nedsaltes.
Vi havde endnu ikke fået bygget Fællesfrysehuset ude i Vibæk. Så enten skulle kødet lægges i saltlage eller sendes til rygning nede hos Maltgøren i Lettebæk.
Mor og far havde lånt et stort Skoldekar, nede hos Anna og Laurits på Pilegården, min storebror Peter og Laurits var kommet med det dagen før slagtedagen.
Vi havde også fået hentet Rugmel hjem fra bageren på Borreby mølle.
Så da dagen op randt var alt klar, da hjemmeslagter Frandsen fra Hjelmerup ankom.
Der blev lagt en stige over skoldekarret, og grisen blev hentet ud af stalden og lagt op stigen den fik benene snøret sammen inden slagteren stak kniven halsen på den. Der var placeret en rustfri spand til opsamling af blodet, ret efter blev rugmel rørt i og det var nu klar til videre forarbejdning som blodpølse eller blodpandekager.
Da det sidste blod var opsamlet. blev grisen efterfølgende vippet ned i karet som var blevet fyldt med det skoldhede vand fra gruekedlen, og slagteren gik i gang med at skrabe hårene af grisen.
Far havde stillet stigen op ad baghuset, så da slagteren var færdig med at fjerne grisens hårlag, blev den hængt op på stigen, og var nu klar til partering.
Som jeg erindrer det, var det kun grisens skrig, som gik tabt medens det forsvandt ud i morgendisen.
Hovedet, skanke og tæer med videre røg direkte ind i gruekedlen hvor de blev kogt for senere at blive lavet til sylte.
Noget af det parterede kød blev hakket og lavet til medister som efter tillavningen blev henkogt i store glas.
NB: Opskriften til medisteren bruger jeg den dag i dag og når jeg tilbereder julemedisteren er der en duft fra barndomshjem.
Slaget blev lavet til rullepølse.
Af lungerne blev der også lavet en slags medister, jeg husker, at det ikke lige var det som var min livret, men den blev altid serveret grønkålsuppen.
På slagtedagen tilberedte mor altid grisens mørbrad til frokosten hvor slagter Frandsen jo selvsagt var æresgæsten. Her blev der også serveret nogle af mors lækre høstsild dertil var der selvfølgelig en rød Ålborg og en Odense pils.
Senere på dagen blev skinkerne kørt ned til Maltgøren i Lettebæk.
Da han ugen efter meldte at røgvarerne var klar afhentning, cyklede min storebror og far ned og hentede dem, hvorefter røgvarerne blev hængt op på loftet i hanebåndet ved husets skorsten.
Jeg mindes endnu når mor havde lavet frikadeller af en luns kød fra loftet, da foretrak jeg en tyk skive rugbrød med fedt og salt til dagens menu som var stuvede kålrabi.