De Danske Kolonihavers Historie
Kolonihaver betragtes af mange som en dansk opfindelse, men allerede i Oldtidens middelhavslande kunne man finde småhaverne, det var både i Grækenland ,Ægypten samt i Persien ( det nuværende Iran ). hvor man kunne finde disse små haver.
Med rimelighed kan man godt komme med den påstand at det var forløberne eller begyndelsen til det som vi i nutidens Danmark kalder for kolonihaver .
Denne ganske særegen art af private haver, som samtidig er den mindste af sin art gør kolonihaven til noget særligt.
Anlæg af kolonihaver foregår ved at man køber eller lejer et samlet jordareal der så opdeles i et stort antal parceller på ca. 400 m². Disse par celler grænser umiddelbart op til hver andre log der er etableret gange således at der let kan være adgang til hver enkelt havelod .
Den oprindelige tanke med kolonihaverne var at de skulle lejes ud til småkårs folk. Da det var af stor betydning, at lejerne af kolonihaverne så hurtigt som muligt om aftenen, efter endt dags gerning kunne nå ud i deres have, lagde
man dem så tæt ved Byerne som det var muligt.
Derfor var kolonihaverne placeret på arealer som var udlagt til fremtidig bebyggelse, mange af disse kolonihaver er siden i takt med storbyernes ud vikling enten nedlagt eller flyttet længere ud i periferien.
I Danmark ved man at der i det 14. århundrede fandtes haver uden for murene ved de Større købstæder.
Her drejede det sig om humlehaver, kålhaver, og, æblegårde.
I følge en Kongelig bekendtgørelse fra begyndelsen af 1600 tallet forlyder det, at myndighederne på den tid krævede et antal lysthuse fjernet.
På baggrund af denne oplysning mente man, at det kunne tydes derhen at man allerede den gang i 1600 tallet havde lysthuse eller kolonihave huse . Senere har jeg dog i mine undersøgelser af kildemateriale kunne konstatere at de omtalte lysthuse det her drejede sig som, var nogle der var placeret i de kongelige slots haver ved København.
Man har registreret at der i slutningen af det 17. århundrede fandtes 1440 kolonihaver i Danmark.Disse haver var anlagt i Fredericia og var placeret udenfor fæstningsværkerne; I før ste halvdel af 1800 – tallet blev der anlagt et stort antal frihaver, hvor der blev stillet gratis jord til rådighed for Købsstedernes fattige håndværkere og borgerstand.
Dyrkningen af jorden skulle hindre lediggang og drikfældighed, disse haver har haft en meget stor betydning for de mennesker som tog imod dette til bud.
Man kan ud fra denne beslutning om frihaver se at haverne tjente som en form for understøttelse til de mange fattige, som på den tid fandtes i de store Købstæder. Senere blev der af fattigvæsenet I henhold til et cirkulære af 1828 fra “Det kgl. Danske Cancelli” anlagt en del kolonihaver.
I forbindelse med cirkuIæret blev der i Århus og Helsingør kommuner, nu anlagt kolonihaver. Men vi skal helt frem til 1884, før en fremsynet mand ved navn Jørgen Berthelsen, der som den første, organiserede og udlejede have lodder på selv stændige kontrakter med det enkelte medlem . Dette sket i en have for ening i Aalborg. Jørgen Berthelsen regnes for den danske kolonihave bevægelses grundlægger. Det var Jørgens Berthelsens ide, at udstykke kommunens jord til småhaver for arbejderne.
Denne ide mødte dog stor modstand i byrådet, hvorefter Jørgen Berthelsen tog sagen i egen hånd og lejede et jord stykke af kommunen, som han udstykkede til haver og udlejede dem til medlemmerne af “Arbejderforeningen af 1865”.
De 85 haver blev udlejet til den enkelte haveejer for 14 kr. om året, et beløb der svarede til en ar bejders ugeløn.
Disse haver blev hermed starten på de første kolonihaver som vi kender dem i dag. Blot er haverealet fra de 1000 m² formindsket til de omkring 420 m² Dette kolonihaveanlæg i Ålborg vakte selvsagt megen opmærksomhed rundt om i landet og blev hurtigt kopieret i mange andre af landets større byer.
I København anlagdes de første kolonihaver i året 1891 af foreningen til “Arbejdernes Værn” Det var da Torveassistent P. Hansen fremkom med planen, og under hans ledelse så disse haver så dagens lys. I 1908 stiftedes kolonihave forbundet for Danmark, der senere blev en landsomfattende organisation, som blev opdelt i kredse.
I dag Findes der over 40.000 medlemmer i kolonihavefor bundet. Både stat og kommuner har fremmet kolonihave bevægelsens udvikling ved at give støtte eller stille gratis jord til rådighed for de mange nytte og fritidshaver.
Kolonihavernes udnyttelse har været et spejl af samtiden, under den 1.verdens krig og under den store arbejdsløshed i blandt andet trediev erne, anvendtes haverne blot som nytte have til dyrkning af kartofler og grøntsager. Under sådan perioder fandt frugtræerne også indpas i haverne, selvom de tidligere var blevet fjernet for at give plads til en Græsplæne, prydbuske og blomsterbede.
De første Kolonihaver fra 1800 og 1900 var udelukkende an lagt som køkken haver, men med tidernes stigende velstand ændrede haverne sig blot til at blive prydhaver.
Men med de nye generationer som begynder at overtage ko lonihaverne, så er køkkenhaverne atter ved at vinde frem.
Der dyrkes nu i Højbede under plast og insektnet for at få en bedre og tidligere indhøstning af afgrøderne.
Nogle forsøger sig med økologisk havedyrkning med vekslende resultat.
Andre dyrker kryderurter og mere spændene grøntsager som de måske har stiftet bekendskab med på en ferierejse.
I dag ligger mange af Kolonihaverne på fredet jord takket være
tidligere Miljøminister Sven Auken’s Indsats.
ÆRET VÆRE HANS MINDE