HUSMANDSKOLENS ENDELIGT
Dagens erindrings oplevelse bygger til dels på egne oplevelser, samt det , jeg efterfølgende fik fortalt, eller har fundet ud af ved en grundig research:
Krigens oplevelser kommer som regel bag på dem, som ikke er egentlig involveret i krigshandlingerne.
Dette var også tilfældet for min kammerat Bent Erling og jeg, på denne lune aprils dag i 1945.
Vi to ni årige knægte, var på vej hjem fra skolen blevet enige om at vi ville en tur ned til åen for at fiske.
Hvad vi ikke vidste, var den kendsgerning, at vi skulle få en ekstra oplevelse på dagens fisketur
Denne oplevelse skyldtes det faktum, at en formation, på seks engelske tomotorrede Mosquito jagerbombefly , denne dag den 17. april ved 14-tiden var lettet fra flyvebasen Melsbroek, nær Bruxelles, med kurs mod Danmark og det Fynske Gestabo Hovedkvarter på den Fynske Husmandskole i Odense.
Lederne på missionen Bob Bates og E.B. Sismore, var sikre på, at ingen ville opdage dem, da de presser deres Mosquito-jagerfly ned mod Nordsøen.
Flyenes kroppe var for det meste bygget af træ, derfor , havde de lettere ved at undgå fjendens radar,
Og i en position, med kun 15 meter, mellem dem og bølgetoppene, ville ingen tyske radarstationer eller observationsposter opdage dem.
Da de kommer på højde med Danmark begynder, Bates og Sismore at lede efter et egnet sted, hvor de kan gå ind over land. De finder det mellem Sild og Rømø.
Der er intet antiluftskyts. Men der er tyskere, og de ser formationen
Bates og Sismore lægger nu kursen ind over Tønder, Åbenrå og videre til Faarborg. Herfra følger de derpå Å dalen indtil Odense.
Da de passere Bellinge er vi tilfældigvis på Broholmgårdens mark på vej ned mod åen for at fiske. Flyene passerer så lavt at deres cockpit er i øjenhøjde og vi vinkede til et par af piloterne. Vi kunne se at flyene havde noget hængene nede under kroppen, det fandt vi så efterfølgende ud at, at det var bomberne der tiltænkt Husmandsskolen.
Det mærkelige ved oplevelsen, var det, at de, tilsyneladende ikke var særligt støjende, men det skyldtes nok det faktum at de fløj i ådalen.
>> Når jeg tænker på lancasterflyenes overflyvninger, som vi oplevede, dem under deres natlige nedkastninger til modstandsbevægelsen, samt under deres utallige bombetogter ned til de tyske industriområder, så fandt jeg disse natlige overflyvninger mere støjende end Mosquito-jagerflyene, men det kan måske også skyldes at vi som reel blev vækket i nattens mulm og mørke, for at komme hen i beskyttelsesrummet på Kroen.
Disse nætter står meget klar i erindringen. Mor havde altid vores overtøj liggende parat, det samme gjaldt den taske hun altid havde anbragt ved siden af sengen, i den taske var alle familiens nødvendige papirer. <<
Dette var lige en indskudt bemærkning.
Eskadrillen forsatte ind til husmandskolen.
Vejret er perfekt, klart vejr med temperaturer på godt 20 grader og vi drenge er kommet i de korte bukser, da foråret allerede satte ind i marts, ved at der omkring den 25., var over 20 graders varme. Jo sommeren var kommet til Danmark, men hvad vi ikke viste, var, at befrielsen lå lige om hjørnet.
Hele Husmandskolen var blevet rømmet i dagene op til angrebet, så Gestapo må ha’ haft en meddeler som viste besked om det snarlig angreb, eller, var det modstandsbevægelsen selv, der havde lækket oplysningen om angrebet, netop for at hindrer, for mange dræbte under bobningen.