Gunnera
Gunnera tinc toria
Planten der tilhører staudefamilien stammer oprindelig fra Chile, og er opkaldt efter den Norske Botaniker Johan Ernst Gunnerus, der levede fra 1718 til 1773, foruden at være botaniker var han tillige biskop i Trondheim.
Som et fremgår af billedet øverst på siden er Gunnera en imponerende bladplante der gør sig godt ved havedammen eller som solitærplante i større haveanlæg.
Har man held til at overvintre den, kan den udvikle bladstænger på op til 2 meters højde, stængler besat med små rødlige vækster.
Gunneraens blade kan udvikle sig til en størrelse på 2 meter målt i tværmål.
Planten kan efter et par år udvikle flotte rødlige blomsterstande hos mig er de blevet op til halvanden meter.
Gunneraens vækstkrav
Gunneraen foretrækker en god drænnet muldjord for at udvikle sig optimalt, endvidere kræver den meget vand, da den har en eksplosiv vækst i udvikling af stængler og blade.
Gunneraens plantning og pleje
Gunneraen har det som roser, de har begge brug for en veldrænnet jord. Plantning af Gunnera foretages bedst i en regnfuld periode. Inden plantningen udgraves plantehullet og den opgravede jord blandes med kompost eller staldgødning. ( omsat hestegødning )
Rigtig pasning og pleje kan udvikle en sund og flotplante som vil være en pryd enhver have.
Da Gunneraen ikke kan tåle frost, skal den om efteråret skæres tilbage til base. De afskårne stænger anbringes henover planten og dækkes med bladene. Inden frosten sætter ind dækkes der af med en vinter måtte og til slut en presenning.
Husk
Vinterafdækningen må ikke fjernes om foråret før faren for nattefrost er ovre.
Hvis i skulle være så uheldig at Gunneraen skulle blive udsat for frost, vil planten i den kommende vækst sæson fremstå med svedne bladrande.
Formering
Formering af Gunnera foretages om foråret ved deling af ældre planter. Rodbeskæring eller deling har en fordel at man kan begrænse plantens vækstplads.
Planten kan også formeres ved at man afskærer de nye sidesku om foråret, man skal blot huske at få lidt rodnet med. De unge skud kan plantesi potter med nærringsberiget spagnum.
Da jeg fik min første Gunnera foræret fik jeg at vide at en stammede fra New Zealand. Jeg har ved senere undersøgelse fundet ud af at Gunnera Hamitoni som vokser i der i landet er en plante der kun når en højde på 5 til 10 centimeter.
Gunnera Magnellancia som vokser på Ildlandet bliver ligeledes kun mellem 5 og 10 centimeter.
Sener har jeg fået oplyst at der vokser en art af Gunnera i Brasilien. Denne slægtning skal have en væksthøjde på 4 meter-