LYSE STUNDER KAN GODT VÆRE GRÅ

HAVEGLÆDE

Kolonihaven på 420 kvadratmeter

ER BÅDE TIL NYTTE, PRYD OG FRYD

 

 

 

 

 

Af Pia Richter.

livetibyen@stiften.dk

 

 

VIBY: Havelågen står selvfølgelig åben. Gæster skal føle sig velkommen hos Else og Svend Aage Hansen på Rosenvej.

påskeliljer 3

påskeliljer 1

 

De små narcisser hjælper også til.  Som lys langs  havegangen viser  de vej op til huset.  Men de formår ikke at fjerne opmærksomheden fra hjertet som i form af en lav buksbomhæk omfavner soluret ganske få meter inde i haven

Om sommeren er hjertet oplyst af robuste isbegonier. Her om foråret er de blå crocus så småt ved at sige farvel til den bare jord. Men uanset årstid fortæller hjertet og soluret noget om livs synet hos havens beboere . Her tælles de lyse timer, ikke fordi mørke stunder ikke findes.

IMG_8983

Det var for eksempel svært at få øje på solen, da en arbejdsulykke på Grønland i 1990 ødelagde Svend Aages ben, så han i en alder af 54 år ikke længere kunne holde til at arbejde som bygningsmaler.

De triste stunder skal ikke have lov at overskygge alt andet.  Og noget godt kom der ud af ulyk ken siger han i dag:

-Vi har fået dette fantastiske sted og en fantastisk have, som giver os megen glæde i hverdagen.

 

 

Farvel til Parcelhuset

 

Det store hus i Tranbjerg måtte sælges, da Svend Aage ikke længere kunne arbejde. Parret fik i stede en lejlighed i Hasselager. Og i 1998 købte de kolonihaven i Haveforeningen Norringholm. 420 kvadratmeter skabt til lyse stunder med plads til både nytte og pryd.

Jordbærbede og rosenporte. Køkkenhave og guldfiskedam.  Og samvær med hinanden. Med de voksne børn og deres ægtefæller. Og med nogle af de otte børnebørn og det ene oldebarn fami lien er vokset med. Børnebørnene kommer også på småferier alene men altid kun to af gangen for så nyder alle opholdet mest.

De lyse stunder i kolonihaven kan for resten have mange farver.

Svend Aage vil for eksempel ikke høre tale om den grå og våde sommer vi havde i 2004, var en trist sommer, tvært imod.

Det var den bedste vækstår vi har haft siger han. Og fortæller med glød om de 12 blomkål der blev klar til høst på 10 dage. Det kræver mere end almindelig fantasi at tilberede dem så de kan nydes med lige stor fornøjelse hver gang.

– Og sådan en fantasi har min kone fortæller han med stolthed i stemmen – og tilføjer vi har det godt!

 

Siden sit 14 år har  Else arbejdet med mad    hvis det ikke var i slagter eller smørrebrøds forret ning, så var det i kantine. Nu er det flere år side at hun gik på efterløn og kunne slippe ansvaret for at lave mad til 125 hver dag. Men har stadig en lille madtjans når der er bankospil en gang om ugen.  Og så har hun jo Svend Aage. Når han laver en klap sammen mad ved køkkenbordet i kolonihavehuset skælder hun lidt ud.  Ikke fordi han ikke må få den. Men fordi Else gerne vil smøre noget til ham og anrette det pænt på et fad. Hygge om ham være noget for ham.

 

 

Den store lidenskab.

Sådan er arbejdsfordelingen fra april til oktober. Svend Aage passer haven. Else passe ham. Og begge nyder livet på deres lille paradisiske plet hvor Engletrompeter gjalder i blomsterform fra deres krukker og Svend Aage går Vorherre i såbedene i håb om at lykkes med sin allerstørste passion, slyngplanter fra den store ipomoea –familie.

Ikke havekyndige vil nok mene at de ligner snerler. Men farverne især den blå kan næsten tage vejret fra Svend Aage,  når den folder sig ud.  Han ved lige ,  hvordan han får rankerne lange og robuste , så de kan slynge sig om de hjemmegjorte stativer , haven er fyldt af.

De fleste er etårige, så der skal begyndes forfra hvert år. Der er kun en enkelt art han ikke har fået frø fra.   Til gengæld er det i år lykkedes at få den til at overvintre i form af stiklinger inde i drivhuset som er indrettet helt professionelt

– Jeg ved godt at der er nogen som mener at jeg frådser med varmen. Men tænk på , jeg bruger ikke penge på at rejse langt væk.   Jeg vil hellere bruge dem her,  fortæller Svend Aage, som har set sin del af verden som bygningsmaler.

Ikke bare Grønland men også Saudi Arabien. Så han føler sig ikke snydt for oplevelser, og hans kone vil alligevel helst være hjemme.

Billede 12

 

På en måde er drivhuset med til at betale for sig selv. Ikke kun fordi hans egen avl af varmekræ vende grøntsager strækker husholdningspengene om sommeren. Svend Age laver også stikling er og dyrker småplanter i massevis, og dem han ikke kan få plads til, sælger han til andre havein teresserede, hvis de ikke bytter og på den måde sparer både energi og penge.

 

 

NATLIGE REJSER

 

Mange gange kommer de haveglade i kontakt med hverandre på internettet gæstebogen på Svend Aages fine hjemmeside som han opdaterer jævnligt og illustrere med nogle af de mange havefotos han selv tager.

 

For det passer ikke helt at han ikke rejser længere Han er jævnligt både i Norge og Sverige eller endnu længere væk, USA og Japan. Nogle gange er han væk flere timer hver nat, når han sidder ved sin computer. Og det er helt i orden med Else hun accepterer ovenikøbet også at han har andre kvinder. Hulda og Rita og mange andre som deler Svend Aages lidenskab.

 

Det er mine havevenner. Vi besøger ikke hinanden, men det er alligevel, som om vi kender hinanden, og det giver mig en stor glæde at høre nyt fra dem.

 

 

 

Computerinteressen fik Svend Aage først under arbejdsulykkesagen som gav ham mange travle stunder ved skrivemaskinen. En dag kom hans ældste søn baksende med et skrummel af en gammel Commodore 64, som han mente kunne lette hans far i hans korrespondance med myndighederne , det blev også Svend Ages øjneåbne til internettets verden.

 

Den verden, der er fuld af havevenner, som han kan dele sine interesser med. Det er også lykkedes en af dem sat samle frø af 23 forskellige ipomoea arter, som hun gerne vil dele med sin danske haveven.

 

Det siger Svend Aage ikke nej til for selv har han blot otte for tiden.

 

Haven, computeren og kameraet der er nok dine tre største interesser her i livet. I den rækkefølge mener Else og sender et kærligt blik til manden.

 

Men det vil han ikke vide af. Han rømmer sig, så han kan sige det så klart og tydeligt, at der ikke er noget at tage fejl af.

– Nej du kommer alligevel først, da jeg ikke kunne have skabt dette uden dig ved min side..

 

siden er under opbygning og der vil hen ad vejen blive indsat billeder.

 

Skriv et svar