JANUAR

 

 


 

 

Lørdagen er ved at være slut og for mig blev det en oplevelses dag ud over det sædvanlige. som planlagt kom jeg en tur på torvet. Når jeg skriver en dag udover det sædvanlige , er fordi jeg under min indkøbstur mødte en mand som via vores samtale bragte mig tilbage til tiden hvor jeg sagde goddag til Aarhus , En by som efterfølgende skulle vise sig at blive byen hvor jeg skabte min familie.

Under samtalen kom jeg på en rejse hvor jeg var vidt omkring i mindernes galleri Her skal nævnes Ole Rømersgade Hvor min kommende hustru boede hos hendes Bedsteforældre.

Den for mig ukendte mand berettede om sin ungdom og sin læreplads i brugsen på hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiks alle,.Senere blev han kørende mælkemand på Mejeriet Vesterbro. Her kom han blandt andet på Reginehøj ved den tid at vi var flyttet ind. Han afhændede senere sin forretning til Keld Sørensen som efterfølgen etablerede en købmandsforretning i bebyggelsen. Jeg fik også opfrisket mindet om Tivoli Pedersen som havde Nordisk tivolipark. Da vi senere i halvfjersene arrangerede de store sommerfester på Reginehøj, lejede jeg et par luftgeværer og et flagspil af ham.

Den ukendte mand var en meget farveri person at tale med denne lidt regntunge dag.

Dagens indkøb var kinakål , rosenkål, kartofler, avokado, clementiner  samt 2 buketter roser til at forskønne hjemmet med.

Ved hjemkomsten lave jeg en portion rødløgs kompot som skal være tilbehør til morgendagens flæskesteg .

Aftenens menu stod på rosenkål og hamburgerryg fra fryseren.