KROEN I BELLINGE
Kroen i Bellinge var i min barndom en kongelig privilegeret landevejskro. I den egenskab skulle den også huse landevejens farende svende, hvorfor der var et såkaldt bissekammer hvor der altid var frisk halm at hvile på.
Det var kroens røgter Otto som havde til opgave at sørge for dette.
Til kroen var der tilknyttet en stor avlsgård og man havde både karl og fodermester.
Da vi kom ind på gårdspladsen, så vi en skærslipper der havde overnattet i bissekammeret, stå og vaske sig ved vandingstruget, inden han skulle videre på sin vandring med skærslipperbøren, på kanten af truget lå dagens madpakke.
Krokarlen Kristian var ved at tage seddeltøjet af de svedige heste, efter at han havde været tidligt ude denne morgen for at bryde mulden med spidsharven for at gøre jorden klar til forårssåningen.
En fantastisk stemning var der.
Det emmede af forår og forsommer.
Storkeparret der boede på lade bygningen var ankommet 8 dage tidligere, næsten samtidig med at tivoliejer Ejner Tietgen havde rejst sit Tivoli luftprinsen på fælleden over for kroen.
Skærslipperen var ikke den eneste som brugte kroens bissekammer det blev brugt af mange forskellige vandrende handelsfok som rejste rundt med snørebånd, kamme, barberblade, knapper og ikke mindst elastik til damebukser.
Apropos skærslipperens madpakke, så var det en af de ting som hørte med til det at være kongelig privilegeret landevejskro.
At alle mindrebemidlede omvandrende handelsfolk skulle have en madpakke med videre på rejsen hvis de havde overnattet i kroens Bissekammer.